Skal du snart ud og rejse og er du i tvivl om, hvorvidt dit mastercard kan bruges i udlandet? Læs med her og find ud af, hvad du skal være opmærksom på, når du tager dit mastercard med i udlandet.
Mastercard i udlandet
Som regel er kort billigere end valuta. Det kan være en fordel at have nogle lokale valuta med, men du får som regel en bedre valutakurs når du betaler med dit kort. Dette gælder både i butikker og restauranter. Desuden sparer du vekselgebyret. Det som er vigtigt at huske på er, at du ALTID skal betale i landets egen valuta og ikke i danske kroner. Kortterminaler vil oftest spørge dig, om du vil betale i danske kroner eller den lokale valuta. Får du valget om, hvilken valuta du vil benytte bør du altid vælge den lokale. Gær du ikke det, vil valutakursen typisk være højere end den kurs, som gælder for dit kort. Hvis ikke du får valget om at vælge valuta, kan du med fordel benytte kontanter i stedet.
Disse regler gælder dog KUN inden for EU’s grænser. Bruger du kortet uden for EU, kan du risikere at betale gebyr, hver gang du anvender dit Mastercard.
Gebyr ved brug af mastercard
Der vil oftest indgår en eller anden form for gebyr, når du bruger dit Mastercard i udlandet. Den mest almindelige gebyr som du bør være opmærksom på, er den som trækkes hver gang du hæver kontanter i en automat. Gebyret vil som oftest være på 30 danske kroner, hver gang du hæver med kortet. DEr er dog forskel på gebyret alt afhængigt af typen af dit Mastercard. Har du et Mastercard Cash (debetkort), koster det som regel de 30 kr., men hvis du har et normalt Mastercard vil gebyret være på 50 danske kroner. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på din korttype.
Det du skal være opmærksom på
Det er smart at medbringe to kort når du er i udlandet. Pga. grænser for penge brugt i udlandet og diverse forskellige restriktioner, kan det ske at dit kort bliver afvist, hvilket kan resultere i bøvl og besvær. Hav derfor nogle lokale valuta i kontanter, samt to forskellige betalingskort. At have to kort er desuden også smart, hvis du skulle være så uheldig at miste det ene eller få det stjålet.
Grænserne for, hvor meget du kan bruge med de forskellige kort er således, at du med et Visa/Dankort kan bruge 25.000 danske kroner på 30 dage. Dette beløb er inklusiv kontanthævninger, hvor du højst kan hæve 2.000 danske kroner i kontanter om dagen.
På et Masgercard kan du bruge mere, nemlig 30.000 danske kroner pr. dag. Dette beløb er inklusiv kontanthævninger, hvor du kan hæve 6.000 danske kroner i kontanter om dagen.
Et godt tip er at tjekke dit kreditmaksimum inden du tager på ferie. husk at tjekke for begge de kort, som du medbringer.
Huskeregler når du vil bruge Mastercard i Tyskland
I Tyskland er internationale kreditkort ikke særlig udbredt. Mange steder, inklusiv hoteller og restauranter, tager ikke imod kreditkort. Skal du til Tyskland, bør du derfor medbringe euro.